Danmark er blandt Europas mest AI-aktive lande
I 2025 anvendte 42,0 % af danske virksomheder med mindst ti ansatte mindst én AI-teknologi. Det var den højeste andel i EU, hvor gennemsnittet var 20,0 %. Det fremgår af Eurostats opgørelse offentliggjort i december 2025. Det er derfor misvisende at beskrive Danmark som et land med generelt lav AI-anvendelse. Kilde: Eurostat, december 2025.
Udbredelsen er også steget blandt mindre virksomheder. Danmarks Statistik oplyser, at 55 % af virksomhederne med 10–49 ansatte benyttede mindst én AI-teknologi i 2026. Blandt virksomheder med over 250 ansatte var andelen 88 %. Kilde: Danmarks Statistik, Digitalisering.
| Måling | Andel | År |
|---|---|---|
| Virksomheder med AI i Danmark, mindst 10 ansatte | 42,0 % | 2025 |
| Virksomheder med AI i EU, mindst 10 ansatte | 20,0 % | 2025 |
| Danske virksomheder med AI, 10–49 ansatte | 55 % | 2026 |
| Danske virksomheder med AI, over 250 ansatte | 88 % | 2026 |
Tallene kommer fra to forskellige opgørelser og år. De viser udbredelse, ikke gevinst eller graden af automatisering. Undersøgelserne dækker som udgangspunkt virksomheder med mindst ti ansatte. Mikrovirksomheder med færre ansatte kan derfor ikke uden videre beskrives med disse tal.
At bruge AI er ikke det samme som at have automatiseret arbejdet
Forestil jer en virksomhed, hvor medarbejderne bruger et AI-værktøj til at formulere mails. Teksten skrives hurtigere, men beskeden skal stadig kopieres, godkendes, sendes og registreres manuelt i kundesystemet. Den enkelte opgave er blevet lettere. Selve arbejdsgangen er stort set uændret.
Forestil jer derimod, at virksomheden kortlægger hele forløbet: Hvem kontakter kunden, hvilke oplysninger skal bruges, hvornår skal der følges op, og hvornår skal en medarbejder tage over? Her kan en målrettet automatisering gøre en større forskel, fordi den reducerer gentagne overleveringer og manuelle trin.
ArqOnes vurdering: Danmarks udfordring er ikke nødvendigvis at få flere virksomheder til at prøve AI. Den er i stigende grad at omsætte interessen til dokumenterbare forbedringer i konkrete arbejdsgange.
Det er en faglig vurdering, ikke en direkte statistisk konklusion. Tallene ovenfor måler AI-anvendelse. De dokumenterer ikke, hvor stor en del af danske virksomheder der har indført sammenhængende automatisering.
Hvilke gevinster og barrierer dokumenterer undersøgelserne?
Digitaliseringsstyrelsens rapport om AI i danske virksomheder fra 2024, offentliggjort i marts 2025, viser, at omtrent syv ud af ti AI-anvendende virksomheder oplevede mere effektive arbejdsgange. Det er et positivt signal, men resultaterne bygger på virksomhedernes egne vurderinger. De er ikke et løfte om en bestemt tidsbesparelse for den næste virksomhed. Læs undersøgelsen.
Samme rapport viser, at 65,2 % af de virksomheder, der overvejede at indføre AI, angav manglende relevant viden og erfaring som en barriere. Blandt den samme gruppe nævnte 43,0 % hensyn til databeskyttelse og privatliv. Det er vigtigt at understrege, at procentsatserne ikke gælder alle danske virksomheder, men den specifikke gruppe i undersøgelsen.
Det peger på et praktisk behov. Mange virksomheder behøver ikke først og fremmest endnu et værktøj. De behøver hjælp til at vælge en opgave, afklare datagrundlaget, sætte tydelige grænser og få løsningen til at fungere sammen med det, de allerede bruger.
Hvor bør en mindre virksomhed begynde?
Begynd med én opgave, der gentager sig. Det kan være kundehenvendelser, tilbud, opfølgninger, fakturabilag eller intern søgning efter information. En god kandidat har et tydeligt startpunkt, nogenlunde ensartede trin og en person, der kan vurdere kvaliteten.
- Beskriv arbejdet, som det foregår nu. Hvem gør hvad? Hvor opstår ventetid, fejl og dobbeltindtastning?
- Mål udgangspunktet. Hvor mange gange udføres opgaven? Hvor lang tid tager den? Hvor ofte kræver den rettelser?
- Afgræns en lille løsning. Vælg, hvilke trin AI må foreslå eller udføre, og hvilke der kræver menneskelig godkendelse.
- Test i den rigtige arbejdsgang. Brug realistiske, godkendte eksempler, og kontrollér kvalitet, tidsforbrug og fejl.
- Udvid kun, hvis der er effekt. Medregn licenser, opsætning, vedligeholdelse og medarbejdernes tid.
Den vigtigste forskel: et regnskab over arbejdsgangen
En virksomhed kan med fordel måle mere end antal AI-brugere eller producerede tekster. Fire enkle mål er ofte mere nyttige: samlet behandlingstid, antal manuelle trin, fejl eller genarbejde og oplevet servicekvalitet.
Hvis en løsning reducerer skrivearbejdet, men øger kontrolarbejdet tilsvarende, er nettogevinsten måske begrænset. Hvis kundesvar går hurtigere, men bliver mindre præcise, bør kvaliteten vægte tungere end hastigheden. Målet er ikke maksimal automatisering. Målet er bedre drift.
Det gælder også datasikkerhed. AI skal kun have adgang til oplysninger, den faktisk behøver. Følsomme data og handlinger med konsekvenser for kunder eller medarbejdere kræver særligt omtanke, adgangskontrol og passende menneskelig kontrol.
Konklusion: Fra AI-interesse til forbedringer, der kan mærkes
Danmark har høj AI-anvendelse sammenlignet med resten af EU. Men det afgørende spørgsmål for en dansk virksomhed er ikke, hvor mange andre der bruger AI. Det er, om den næste konkrete løsning kan spare tid, mindske fejl eller gøre det lettere at hjælpe kunderne.
Læs også vores praktiske guide: Seks muligheder for at automatisere administrative opgaver.
Kilder og metode
Artiklen kombinerer offentlige opgørelser med ArqOne Labs' egen vurdering af implementering og arbejdsgange. Årstal, virksomhedsstørrelser og selvrapporterede effekter er angivet særskilt.